Ungestøtte (18-23 år)
Overgangen til voksenlivet kan være krævende – særligt for unge, der har brug for ekstra støtte. Vores ungestøtte har fokus på at hjælpe den unge med at skabe en stabil og selvstændig tilværelse, hvor trivsel, uddannelse, arbejde og sociale relationer hænger sammen.
Vi arbejder helhedsorienteret og tager udgangspunkt i den unges egne ressourcer, ønsker og mål. Sammen opstiller vi realistiske delmål og støtter den unge i at udvikle de kompetencer, der er nødvendige for at kunne stå mere sikkert på egne ben.
Ungestøtte (18-23 år)
Vi tilbyder ungestøtte med fokus på relation, trivsel og udvikling. Indsatsen tilpasses den enkelte unges behov og leveres typisk som kontaktpersonsordning efter Barnets Lov § 32, stk. 1, nr. 3. For unge efter det fyldte 18. år, som er omfattet af reglerne om ungestøtte efter en anbringelse, kan en fast kontaktperson tilbydes efter Barnets Lov § 115.
Indsatsen kan blandt andet omfatte:
- Botræning og ADL-færdigheder
- Økonomi, budget og offentlige ydelser
- Struktur og planlægning af hverdagen
- Støtte til uddannelse, arbejde og praktik
- Mental trivsel og følelsesmæssig regulering
- Sociale relationer og netværk
- Kontakt til myndigheder og øvrige samarbejdspartnere
Vi tror på, at udvikling sker gennem relationer, tydelighed og realistiske mål, hvor den unge oplever medbestemmelse og ejerskab over sin egen udvikling.
