Familiebehandling
Vi tilbyder helhedsorienteret familiebehandling med fokus på at skabe varige og positive forandringer i familiens hverdag.
Vores arbejde tager udgangspunkt i familiens egne ressourcer og de udfordringer, der fylder i netop deres liv. Vi møder familierne med respekt, nysgerrighed og en tro på, at alle familier rummer udviklingsmuligheder, når de får den rette støtte.
Familiebehandling
Vi tilbyder familiebehandling efter Barnets Lov § 32, stk. 1, nr. 5.
Vi arbejder blandt andet med:
- Styrkelse af relationen mellem barn og forældre
- Forældrerollen og forældrekompetencer
- Kommunikation og konflikthåndtering
- Struktur og rammer i hverdagen
- Mentalisering og forståelse af barnets behov
- Samarbejde med skole, dagtilbud og øvrige netværk
- Støtte ved mistrivsel, diagnoser og belastede livssituationer
Vi arbejder ud fra en anerkendende, mentaliserende og løsningsfokuseret tilgang, hvor familien inddrages aktivt gennem hele forløbet. Målet er at styrke familiens egne ressourcer og skabe en hverdag med mere ro, forståelse og trivsel.
Vi tror på, at udvikling sker gennem tillid, stabile relationer og et tæt samarbejde mellem den unge, familien og de professionelle omkring dem.
Vores mål er ikke blot at løse aktuelle udfordringer, men at skabe varige forandringer, som giver børn, unge og familier bedre muligheder for at mestre deres eget liv.
