Metoder
Hos familiebehandling.dk anvender vi forskellige faglige metoder og forståelsesrammer. De hjælper os med at forstå det enkelte menneske, dets relationer og den sammenhæng, som udfordringerne viser sig i.
Vi følger ikke én fast fremgangsmåde. Vores arbejde tilpasses den enkelte, familien, den konkrete situation og de mål, der er aftalt for indsatsen.
Metoderne giver os en faglig retning, men det er altid mennesket og relationen, der er udgangspunktet. Vi lægger vægt på, at vores tilgang er forståelig, respektfuld og anvendelig i hverdagen.
Hvad er mentalisering?
Mentalisering handler om at forstå sig selv og andre gennem de tanker, følelser, behov og intentioner, der kan ligge bag vores handlinger.
Det indebærer både at kunne betragte sig selv udefra og forsøge at forstå andre indefra. At se sig selv udefra betyder blandt andet at være nysgerrig på, hvordan ens egne handlinger og reaktioner kan opleves af andre. At forstå andre indefra betyder at forsøge at sætte sig ind i deres tanker, følelser og perspektiv.
Mentalisering handler ikke om at vide med sikkerhed, hvad et andet menneske tænker eller føler. Vi kan tage fejl, og derfor er en åben, nysgerrig og undersøgende tilgang central.
Evnen til at mentalisere kan blive udfordret, når følelserne bliver stærke, eller når man føler sig presset, misforstået eller truet. I sådanne situationer kan det være sværere at se flere perspektiver og lettere at reagere hurtigt.
Hvordan arbejder vi med mentalisering?
Vi hjælper børn, unge og forældre med at sætte ord på egne tanker, følelser og reaktioner. Samtidig undersøger vi, hvordan andre kan have oplevet den samme situation.
Vi er nysgerrige på det, der ligger bag en handling, uden at gøre vores antagelser til sandheder. Vi spørger, undersøger og er åbne for, at situationen kan forstås på flere måder.
Formålet er ikke at placere skyld, men at skabe større forståelse for både sig selv og andre. Det kan give bedre mulighed for at håndtere stærke følelser, misforståelser og konflikter.
I praksis betyder det, at:
vi undersøger de tanker og følelser, der kan ligge bag en handling
vi hjælper med at betragte egne reaktioner udefra
vi er nysgerrige på, hvordan andre kan have oplevet situationen
vi undersøger flere perspektiver uden at udpege ét som den eneste sandhed
vi undgår hurtige konklusioner om menneskers intentioner
vi hjælper med at sætte ord på følelser, behov og oplevelser
vi skaber ro og plads til refleksion, når følelserne bliver stærke
vi arbejder med at mindske misforståelser og skabe større gensidig forståelse
Hvad er en anerkendende tilgang?
En anerkendende tilgang handler om at møde et andet menneske med respekt, åbenhed og oprigtig interesse.
Anerkendelse betyder, at vi forsøger at forstå menneskets oplevelse og tager dets tanker, følelser og perspektiv alvorligt. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis er enige i alle handlinger eller synspunkter.
Vi kan godt anerkende en følelse eller oplevelse og samtidig være tydelige omkring handlinger, grænser og ansvar. Anerkendelse er derfor ikke det samme som ukritisk accept. Tilgangen rummer både forståelse og tydelighed.
Vi ser ikke kun på problemer og vanskeligheder. Vi har også blik for menneskets ressourcer, erfaringer, værdier og muligheder.
Hvordan arbejder vi anerkendende?
Vi skaber plads til, at børn, unge og forældre kan fortælle om deres oplevelser uden på forhånd at blive vurderet eller gjort forkerte.
Vi lytter til de forskellige perspektiver og forsøger at forstå, hvilken mening en reaktion eller handling kan have haft for den enkelte. Samtidig er vi ærlige om det, vi ser, og tydelige omkring vores faglige overvejelser.
Vi taler med mennesker og ikke kun om dem. Det betyder, at den enkelte så vidt muligt bliver inddraget i de samtaler, mål og beslutninger, der vedrører personens eget liv.
I praksis betyder det, at:
vi møder mennesker med respekt og uden fordømmelse
vi lytter til den enkeltes oplevelse og tager den alvorligt
vi forsøger at forstå, før vi vurderer eller foreslår løsninger
vi adskiller mennesket fra de handlinger eller udfordringer, der arbejdes med
vi har blik for både ressourcer, muligheder og vanskeligheder
vi er tydelige om grænser og bekymringer på en respektfuld måde
vi taler med mennesker frem for hen over hovedet på dem
vi inddrager den enkelte i mål og beslutninger, der vedrører forløbet
Hvad er den løsningsfokuserede metode?
Den løsningsfokuserede metode retter opmærksomheden mod den udvikling og fremtid, som mennesket ønsker at bevæge sig hen imod.
Metoden tager ikke udgangspunkt i, at den professionelle på forhånd har svaret. Den enkelte betragtes som en vigtig vidensperson i sit eget liv med erfaringer, ressourcer og kendskab til, hvad der tidligere har hjulpet.
Udfordringerne bliver taget alvorligt, men vi undersøger også undtagelserne: de tidspunkter, hvor problemet fylder mindre, eller hvor noget fungerer bedre. Undtagelserne kan give vigtig viden om ressourcer, handlinger og betingelser, som kan bruges fremadrettet.
Forandring behøver ikke begynde med store skridt. Små og konkrete bevægelser i den ønskede retning kan gøre en mærkbar forskel og skabe grundlag for videre udvikling.
Hvordan arbejder vi løsningsfokuseret?
Vi undersøger, hvad barnet, den unge eller familien ønsker skal være anderledes, og hvordan en positiv forandring konkret vil kunne ses og mærkes i hverdagen.
Vi spørger ind til tidligere erfaringer, undtagelser og situationer, hvor noget allerede er lykkedes. Vi undersøger også, hvilke færdigheder, relationer og ressourcer der har bidraget til det.
På den baggrund formulerer vi tydelige og realistiske mål og finder frem til de næste mulige skridt. Undervejs følger vi op på, hvad der virker, og hvad der skal justeres.
I praksis betyder det, at:
vi undersøger, hvilken fremtid og forandring den enkelte ønsker
vi gør målene konkrete, forståelige og relevante for hverdagen
vi tager udgangspunkt i menneskets egne erfaringer, styrker og ressourcer
vi leder efter undtagelser, hvor udfordringen fylder mindre
vi undersøger, hvad der allerede virker, og hvordan der kan skabes mere af det
vi arbejder med små, realistiske og meningsfulde skridt
vi gør fremskridt synlige, også når de umiddelbart virker små
vi følger løbende op og justerer retningen sammen med de involverede
vi har fokus på muligheder uden at overse eller nedtone det, der er svært
Hvad betyder systemisk forståelse?
En systemisk forståelse tager udgangspunkt i, at mennesker indgår i relationer og sociale sammenhænge, som gensidigt påvirker hinanden.
En handling eller udfordring kan derfor ikke altid forstås ved kun at se på én person. Kommunikation, relationer, roller, forventninger og livsbetingelser kan alle have betydning.
I en familie vil en ændring hos ét familiemedlem ofte påvirke de andre, ligesom deres reaktioner kan påvirke personen tilbage. Fokus er derfor ikke kun på den enkelte, men også på de mønstre og sammenhænge, som personen er en del af.
Det betyder ikke, at familien får skylden for udfordringerne. Det betyder, at vi forsøger at forstå, hvordan forskellige forhold hænger sammen og påvirker hinanden.
Hvad betyder narrativ forståelse?
En narrativ forståelse handler om de fortællinger, mennesker skaber og møder om sig selv, andre og deres liv.
Nogle fortællinger kan med tiden blive så dominerende, at de kommer til at fremstå som hele sandheden om et menneske. Hvis en person gentagne gange bliver beskrevet som eksempelvis vanskelig eller umotiveret, kan andre erfaringer, egenskaber og muligheder træde i baggrunden.
I den narrative tilgang adskilles mennesket fra problemet. Mennesket er ikke problemet – problemet er problemet. Det gør det muligt at undersøge problemets indflydelse uden at gøre det til personens identitet.
Samtidig leder vi efter andre fortællinger og erfaringer, som viser menneskets værdier, færdigheder, relationer, håb og handlemuligheder.
Hvordan arbejder vi systemisk og narrativt?
Vi undersøger de sammenhænge, hvor udfordringerne viser sig, og ser på, hvordan relationer, kommunikation og gentagne mønstre påvirker situationen.
Vi er opmærksomme på, at forskellige mennesker kan have forskellige, men ligeværdige perspektiver på den samme situation. Vi undersøger derfor flere synsvinkler frem for at lede efter én enkel forklaring eller placere hele ansvaret hos én person.
Samtidig arbejder vi med det sprog og de fortællinger, der anvendes om mennesket og problemet. Vi hjælper med at skabe afstand mellem personen og udfordringen og med at få øje på fortællinger, der rummer flere ressourcer og muligheder.
I praksis betyder det, at:
vi ser mennesket i sammenhæng med familie, netværk og øvrige omgivelser
vi undersøger, hvordan relationer og handlinger gensidigt påvirker hinanden
vi ser efter gentagne mønstre frem for at placere skylden hos én person
vi giver plads til flere perspektiver på den samme situation
vi er opmærksomme på, hvordan sprog og beskrivelser påvirker selvforståelsen
vi adskiller mennesket fra det problem, der arbejdes med
vi undersøger problemets betydning og indflydelse uden at gøre det til personens identitet
vi leder efter erfaringer, der viser værdier, ressourcer og handlemuligheder
vi inddrager relevante relationer og samarbejdspartnere, når det giver mening for indsatsen
vi arbejder for større forståelse og sammenhæng på tværs af menneskets hverdag
Mentalisering
Hvad er mentalisering?
Mentalisering handler om at forstå sig selv og andre gennem de tanker, følelser, behov og intentioner, der kan ligge bag vores handlinger.
Det indebærer både at kunne betragte sig selv udefra og forsøge at forstå andre indefra. At se sig selv udefra betyder blandt andet at være nysgerrig på, hvordan ens egne handlinger og reaktioner kan opleves af andre. At forstå andre indefra betyder at forsøge at sætte sig ind i deres tanker, følelser og perspektiv.
Mentalisering handler ikke om at vide med sikkerhed, hvad et andet menneske tænker eller føler. Vi kan tage fejl, og derfor er en åben, nysgerrig og undersøgende tilgang central.
Evnen til at mentalisere kan blive udfordret, når følelserne bliver stærke, eller når man føler sig presset, misforstået eller truet. I sådanne situationer kan det være sværere at se flere perspektiver og lettere at reagere hurtigt.
Hvordan arbejder vi med mentalisering?
Vi hjælper børn, unge og forældre med at sætte ord på egne tanker, følelser og reaktioner. Samtidig undersøger vi, hvordan andre kan have oplevet den samme situation.
Vi er nysgerrige på det, der ligger bag en handling, uden at gøre vores antagelser til sandheder. Vi spørger, undersøger og er åbne for, at situationen kan forstås på flere måder.
Formålet er ikke at placere skyld, men at skabe større forståelse for både sig selv og andre. Det kan give bedre mulighed for at håndtere stærke følelser, misforståelser og konflikter.
I praksis betyder det, at:
vi undersøger de tanker og følelser, der kan ligge bag en handling
vi hjælper med at betragte egne reaktioner udefra
vi er nysgerrige på, hvordan andre kan have oplevet situationen
vi undersøger flere perspektiver uden at udpege ét som den eneste sandhed
vi undgår hurtige konklusioner om menneskers intentioner
vi hjælper med at sætte ord på følelser, behov og oplevelser
vi skaber ro og plads til refleksion, når følelserne bliver stærke
vi arbejder med at mindske misforståelser og skabe større gensidig forståelse
Anerkendende tilgang
Hvad er en anerkendende tilgang?
En anerkendende tilgang handler om at møde et andet menneske med respekt, åbenhed og oprigtig interesse.
Anerkendelse betyder, at vi forsøger at forstå menneskets oplevelse og tager dets tanker, følelser og perspektiv alvorligt. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis er enige i alle handlinger eller synspunkter.
Vi kan godt anerkende en følelse eller oplevelse og samtidig være tydelige omkring handlinger, grænser og ansvar. Anerkendelse er derfor ikke det samme som ukritisk accept. Tilgangen rummer både forståelse og tydelighed.
Vi ser ikke kun på problemer og vanskeligheder. Vi har også blik for menneskets ressourcer, erfaringer, værdier og muligheder.
Hvordan arbejder vi anerkendende?
Vi skaber plads til, at børn, unge og forældre kan fortælle om deres oplevelser uden på forhånd at blive vurderet eller gjort forkerte.
Vi lytter til de forskellige perspektiver og forsøger at forstå, hvilken mening en reaktion eller handling kan have haft for den enkelte. Samtidig er vi ærlige om det, vi ser, og tydelige omkring vores faglige overvejelser.
Vi taler med mennesker og ikke kun om dem. Det betyder, at den enkelte så vidt muligt bliver inddraget i de samtaler, mål og beslutninger, der vedrører personens eget liv.
I praksis betyder det, at:
vi møder mennesker med respekt og uden fordømmelse
vi lytter til den enkeltes oplevelse og tager den alvorligt
vi forsøger at forstå, før vi vurderer eller foreslår løsninger
vi adskiller mennesket fra de handlinger eller udfordringer, der arbejdes med
vi har blik for både ressourcer, muligheder og vanskeligheder
vi er tydelige om grænser og bekymringer på en respektfuld måde
vi taler med mennesker frem for hen over hovedet på dem
vi inddrager den enkelte i mål og beslutninger, der vedrører forløbet
Løsningsfokuseret metode
Hvad er den løsningsfokuserede metode?
Den løsningsfokuserede metode retter opmærksomheden mod den udvikling og fremtid, som mennesket ønsker at bevæge sig hen imod.
Metoden tager ikke udgangspunkt i, at den professionelle på forhånd har svaret. Den enkelte betragtes som en vigtig vidensperson i sit eget liv med erfaringer, ressourcer og kendskab til, hvad der tidligere har hjulpet.
Udfordringerne bliver taget alvorligt, men vi undersøger også undtagelserne: de tidspunkter, hvor problemet fylder mindre, eller hvor noget fungerer bedre. Undtagelserne kan give vigtig viden om ressourcer, handlinger og betingelser, som kan bruges fremadrettet.
Forandring behøver ikke begynde med store skridt. Små og konkrete bevægelser i den ønskede retning kan gøre en mærkbar forskel og skabe grundlag for videre udvikling.
Hvordan arbejder vi løsningsfokuseret?
Vi undersøger, hvad barnet, den unge eller familien ønsker skal være anderledes, og hvordan en positiv forandring konkret vil kunne ses og mærkes i hverdagen.
Vi spørger ind til tidligere erfaringer, undtagelser og situationer, hvor noget allerede er lykkedes. Vi undersøger også, hvilke færdigheder, relationer og ressourcer der har bidraget til det.
På den baggrund formulerer vi tydelige og realistiske mål og finder frem til de næste mulige skridt. Undervejs følger vi op på, hvad der virker, og hvad der skal justeres.
I praksis betyder det, at:
vi undersøger, hvilken fremtid og forandring den enkelte ønsker
vi gør målene konkrete, forståelige og relevante for hverdagen
vi tager udgangspunkt i menneskets egne erfaringer, styrker og ressourcer
vi leder efter undtagelser, hvor udfordringen fylder mindre
vi undersøger, hvad der allerede virker, og hvordan der kan skabes mere af det
vi arbejder med små, realistiske og meningsfulde skridt
vi gør fremskridt synlige, også når de umiddelbart virker små
vi følger løbende op og justerer retningen sammen med de involverede
vi har fokus på muligheder uden at overse eller nedtone det, der er svært
Systemisk-narrativ forståelse
Hvad betyder systemisk forståelse?
En systemisk forståelse tager udgangspunkt i, at mennesker indgår i relationer og sociale sammenhænge, som gensidigt påvirker hinanden.
En handling eller udfordring kan derfor ikke altid forstås ved kun at se på én person. Kommunikation, relationer, roller, forventninger og livsbetingelser kan alle have betydning.
I en familie vil en ændring hos ét familiemedlem ofte påvirke de andre, ligesom deres reaktioner kan påvirke personen tilbage. Fokus er derfor ikke kun på den enkelte, men også på de mønstre og sammenhænge, som personen er en del af.
Det betyder ikke, at familien får skylden for udfordringerne. Det betyder, at vi forsøger at forstå, hvordan forskellige forhold hænger sammen og påvirker hinanden.
Hvad betyder narrativ forståelse?
En narrativ forståelse handler om de fortællinger, mennesker skaber og møder om sig selv, andre og deres liv.
Nogle fortællinger kan med tiden blive så dominerende, at de kommer til at fremstå som hele sandheden om et menneske. Hvis en person gentagne gange bliver beskrevet som eksempelvis vanskelig eller umotiveret, kan andre erfaringer, egenskaber og muligheder træde i baggrunden.
I den narrative tilgang adskilles mennesket fra problemet. Mennesket er ikke problemet – problemet er problemet. Det gør det muligt at undersøge problemets indflydelse uden at gøre det til personens identitet.
Samtidig leder vi efter andre fortællinger og erfaringer, som viser menneskets værdier, færdigheder, relationer, håb og handlemuligheder.
Hvordan arbejder vi systemisk og narrativt?
Vi undersøger de sammenhænge, hvor udfordringerne viser sig, og ser på, hvordan relationer, kommunikation og gentagne mønstre påvirker situationen.
Vi er opmærksomme på, at forskellige mennesker kan have forskellige, men ligeværdige perspektiver på den samme situation. Vi undersøger derfor flere synsvinkler frem for at lede efter én enkel forklaring eller placere hele ansvaret hos én person.
Samtidig arbejder vi med det sprog og de fortællinger, der anvendes om mennesket og problemet. Vi hjælper med at skabe afstand mellem personen og udfordringen og med at få øje på fortællinger, der rummer flere ressourcer og muligheder.
I praksis betyder det, at:
vi ser mennesket i sammenhæng med familie, netværk og øvrige omgivelser
vi undersøger, hvordan relationer og handlinger gensidigt påvirker hinanden
vi ser efter gentagne mønstre frem for at placere skylden hos én person
vi giver plads til flere perspektiver på den samme situation
vi er opmærksomme på, hvordan sprog og beskrivelser påvirker selvforståelsen
vi adskiller mennesket fra det problem, der arbejdes med
vi undersøger problemets betydning og indflydelse uden at gøre det til personens identitet
vi leder efter erfaringer, der viser værdier, ressourcer og handlemuligheder
vi inddrager relevante relationer og samarbejdspartnere, når det giver mening for indsatsen
vi arbejder for større forståelse og sammenhæng på tværs af menneskets hverdag
Metoderne tilpasses det enkelte menneske
Metoderne står ikke alene, og de bruges ikke på samme måde i alle forløb. Vi kombinerer og tilpasser dem ud fra menneskets alder, situation, ressourcer, behov og de mål, der arbejdes med.
Det vigtigste er ikke at følge en metode for metodens egen skyld. Det afgørende er, at vores faglige tilgang giver mening for det menneske, vi arbejder sammen med, og kan omsættes til noget brugbart i hverdagen.
Vi er løbende opmærksomme på, om indsatsen skaber den ønskede udvikling. Hvis behovene eller situationen ændrer sig, justerer vi vores tilgang i samarbejde med de involverede.
Betydningen af tryghed
Tryghed er fundamentet for enhver udvikling. Mennesker udvikler sig bedst, når de oplever at blive mødt med ro, respekt og forudsigelighed. Derfor arbejder vi målrettet på at skabe relationer, hvor børn, unge og voksne føler sig set, hørt og taget alvorligt.
Vi tror på, at adfærd altid har en bagvedliggende mening. Det, der umiddelbart kan fremstå som modstand, vrede eller tilbagetrækning, er ofte et udtryk for noget, der er svært at sætte ord på. I stedet for at reagere på adfærden alene forsøger vi at forstå, hvad den fortæller, og hvordan vi kan skabe en ramme, hvor den enkelte oplever sig tryg nok til at udvikle sig.
Praksis eksempel
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Betydningen af faglighed
Faglighed handler for os om mere end uddannelse og teori. Det handler om at kunne omsætte viden til praksis med omtanke, refleksion og respekt for det enkelte menneskes livssituation.
Vi arbejder ud fra et helhedsorienteret perspektiv, hvor vi ser barnet, den unge eller familien i sammenhæng med deres relationer, netværk og hverdag. Samtidig er vi bevidste om, at ingen metode passer til alle. Derfor tilpasser vi altid vores indsats til den konkrete opgave og de mennesker, vi samarbejder med.
Vi tror på, at høj faglig kvalitet opstår i mødet mellem viden, erfaring og menneskelig nærvær.
Praksis eksempel
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Betydningen af samarbejde
Vi tror på, at varige forandringer skabes sammen med mennesker – ikke for dem.
Et godt samarbejde bygger på gensidig respekt, tydelig kommunikation og en fælles forståelse af målet. Derfor prioriterer vi et tæt samarbejde med barnet eller den unge, familien, netværket og de fagpersoner, der er omkring dem.
Når alle arbejder i samme retning og oplever sig som en del af løsningen, øges mulighederne for at skabe udvikling, der holder på lang sigt.
Praksis eksempel
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.